besjæle
Jump to navigation
Jump to search
Danish[edit]
Etymology[edit]
From be- + sjæl (“soul”), after German beseelen.
Pronunciation[edit]
Verb[edit]
besjæle (imperative besjæl, infinitive at besjæle, present tense besjæler, past tense besjælede, perfect tense har besjælet)
Derived terms[edit]
References[edit]
- “besjæle” in Den Danske Ordbog